En metode for bestemmelsen af årstallet for landsbyernes opstående kaldes for
stednavnemetoden.
Den skal benyttes med forsigtighed, og kun som en indikation
på at landsbyerne kan være opstået ud fra følgende skema udarbejdet af prof.
Viggo Hansen i "Danmarks Kulturgeografi" fra 1965 eller senere.
År | SIKRE ENDELSER | MERE USIKRE ENDELSER |
FØR CA. ÅR 500 | -inge | Visse korte navne: eks. Bur, Sir |
-um | ||
ÅR CA. 500 - 800 | -løse ( -eng ) | -høj |
-lev | -borg | |
-sted | -bjerg | |
ÅR CA. 800 - 1000 | -tofte | -vang |
-by | ||
ÅR CA. 1000 - 1200 | -torp ( -rup ) | -hlot ( -holt) |
-trup ( -drup) | -tved | |
-rød, -bøl ( -bølle ) | ||
-ager | ||
EFTER ÅR 1200 | -torp (ofte alene) | |
-holt (ofte i bestemt form) | ||
-sig, -kær | ||
-hede |
Hvordan passer navnet Tiset så ind i denne metode: Navnet er - mener man -
opstået efter den gamle nordiske gud Tyr eller Tir.
Om navnet så passer ind i stednavnemetoden ovenfor under "usikre endelser
og korte navne" eller endelser i byens navn, - 1327 Thisneild
- eller -inge som blev brugt helt frem til 1700 tallet
- ( -ild, -ungh, -inge og -sing.) Det passer det meget
godt med at navnet er opstået før år 500 .
(Kilder: Fire sogne omkring Solbjerg 1.bind
side 38 og J.P.Trap Danmark - Femte udgave
1963
- side 284 )
Om Tiset så er den ældste del af bebyggelsen i området, og om byen ligger, hvor den ligger i dag, kan ikke siges med sikkerhed - der findes så vidt mig bekendt ingen udgravninger af bebyggelser i det gamle Tiset byområde - men ud fra stednavnemetoden er de omkringliggende bebyggelser yngre : Ravnholt, Aldrup Mølle, Bryggervangen, Battrup og Ravnholt Hede.
Hvad en landsby i ældre tider har haft brug for af materialer og lign. kan nævnes: byggematerialer, brændsel, vand og fodder til dyrene.
Der har været træ i Ravnholt Skov til byggematerialer, og da landsbyfælleskabet blev ophævet skulle alle have
lige meget af såvel det gode som af det dårlige jord samt skov og enge, og
skoven er blevet delt
i smålodder.
Bavngård (Tisetvej 31) har stadig en lille stykke skov i Ravnholt Skov i dag.
Vanding til dyrene er nok foregået ved den nuværende "branddam". Ser man på matrikelkortet, er der et område Som ikke har noget matrikelnummer, men står opført i matriklen som "Fælles vanding". Det har nok i sin tid været byens gadekær og dyrevandingsplads.
Overdrevet - altså det sted hvor man sendte dyrene - især de unge dyr - hen for at græsse, har nok været Ravnholt hede. Man har så nok dyrket markerne intensivt omk. Tiset og Ravnholt.
Om der har været et byting i byen, eller om tinget har ligget i
"Tingskoven", hvilket navnet kunne antyde.
Der har nok været et lokalt byting idet Tiset og Ravnholt har udgjort et ejerlag
bl.a. med
fortløbende matrikelnumre. Der er af byens gamle blevet antydet at
bytinget har ligget på marken overfor "Bygård"
- om det har sin
rigtighed vides ikke.
Udarbejdet af Jørgen Aaboe Christensen